Aktive Nordjyske Singler © 2011

 

 

 

                     Aktive Nordjyske Singler

- en alternativ måde at møde andre singler på

 

 

 

 

          Vedtægter

 

Aktive Nordjyske Singler, ANS

§ 1 Formål

 

§         At arrangere aktivitetsweekender 3 gange om året, geografisk placeret i Nordjylland.

§         At give deltagerne mulighed for at møde ligestillede og ligesindede personer samt give dem en fælles oplevelse og dermed mulighed for at skabe sig et netværk og en omgangskreds, der passer til deres nuværende situation.

 

En weekend skal som minimum indeholde følgende elementer:

 

§         Ryste-sammen arrangement fredag aften

§         Kulturel aktivitet/foredrag

§         Aktivitet ud af huset

§         Travetur/rundvisning

§         Festmiddag med levende musik/CD-musik

§         Evaluering af den afholdte lejr

 

Disse grundelementer kan kun ændres på et årsmøde.

 

Årsmødet er gruppens højeste myndighed. Årsmødet afholdes en gang årligt ved det 2. arrangement i året.

 

Møde og stemmeberettigede på årsmødet/evaluering er alle, der er registrerede deltagere på det aktuelle arrangement.

 

På årsmødet behandles følgende punkter:

 

§         Valg af dirigent

§         Beretning og godkendelse af beretning

§         Regnskab og godkendelse af regnskab

§         Behandling af indkomne forslag

§         Valg af ledelse og revisor

§         Evt.

 

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være ledelsen i hænde senest 14 dage før mødet. Alle der har deltaget i et arrangement siden sidste årsmøde kan stille forslag til årsmødet. Da det er årsmødet, der er højeste myndighed, vil de løbende evalueringer kun være vejledende for ledelse og planlægningsgruppe

 

§ 2 Gruppens organisation/ledelse

 

Gruppen er organiseret på foreningslignende vilkår. Den daglige ledelse udgøres af formanden, næstformanden og kassereren. Herefter kaldet ”ledelsen”. Ledelse og revisor vælges for et år ad gangen.

 

Ledelsen træffer i fællesskab med planlægningsgruppen de beslutninger, de finder nødvendige for at efterleve ANS’s formål samt sikre, at ANS kan bestå.

 

Ledelsen kan i undtagelsestilfælde nedlægge veto mod planlægningsgruppens forslag, hvis de finder det nødvendigt. Et sådant veto skal altid tages op på næste evalueringsmøde.

 

Ledelsen hjælper og vejleder planlægningsgruppen vedr. afvikling af arrangementerne.

 

Planlægningsgruppen har ansvaret for afvikling af arrangementerne, modtagelse af deltagere, tilrettelæggelse/afvikling af aktiviteter, arbejdsopgavernes udførelse samt alt øvrigt praktisk på det enkelte arrangement og ansvaret for, at deltagerne føler sig godt tilpas samt for at hjælpe dem til rette.

 

Planlægningsgruppen består af 4 medlemmer (2 kvinder og 2 mænd), der vælges på evalueringen. Medlemmer til planlægningsgruppen vælges for 4 aktivitetsweekender, og således at der er 1 på valg hver gang. Der vælges 1 suppleant for 1 år. Såfremt pladsen bliver ledig, vælges ny suppleant på den efterfølgende weekend.

  

§ 3 Økonomi/regnskab/revision

 

Gruppens regnskab føres af kassereren. Der udarbejdes budget for efterfølgende lejr, som planlægningsgruppen kan disponere efter. Revideret regnskab/referat for den afholdte lejr fremlægges til deltagerne på efterfølgende lejr eller kan rekvireres ved henvendelse til kassereren.

 

Ledelse og planlægningsgruppe deltager gratis i arrangementerne, så længe de har disse poster.

 

§ 4 Spiritusregler m.v.

 

Der må ikke medbringes drikkevarer til arrangementerne. Gruppen står for salg af drikkevarer.

 

I tilfælde af uansvarlig og generende optræden og/eller overtrædelse af spiritusregler kan ledelsen give henstilling, evt. bede pågældende forlade lejren med eksklusion fra efterfølgende lejre. En eksklusion kan altid ankes og prøves på evalueringen.

  

§ 6 Vedtægtsændringer

 

Vedtægtsændring kan kun ske på årsmødet, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen, og vil herefter træde i kraft med virkning fra det årsmøde det vedtages på.

   

§ 7 Opløsning

 

Opløsning af gruppen kan kun  finde sted med 2/3 flertal på 2 på hinanden følgende årsmøder, hvoraf det ene skal være ekstraordinært. I tilfælde af opløsning skal  gruppens evt. midler fordeles ligeligt mellem landsdelens krisecentre for kvinder og mænd.

 

Således vedtaget på årsmødet, den 10. juni 2001, revideret juni 2002, juni 2004 og juni 2005, juni 2008..