Vores motto er, at vi er "hinandens gæster og værter". Arrangementet er altså et fællesarrangement med fælles fornøjelser og fælles ansvar:
Praktiske opgaver: Borddækning, opvask og andre praktiske opgaver laver ikke sig selv. Deltagerne vil blive delt ind i arbejdsgrupper, som hver især vil få ansvaret for en opgave i løbet af weekenden. Mere herom ved ankomsten.
Fælleskørsel: I ugen op til weekendopholdet vil du modtage en deltagerliste, så der er mulighed for at arrangere fælleskørsel blandt dem, der har lyst. Husk derfor at sætte telefonnummer på tilmeldingen.
Indkvartering: Vi sover i soverum, hvis størrelse afhænger af det pågældende sted. Indkvarteringen vil være kønsopdelt.
Hvad skal jeg medbringe: Godt humør, håndklæde, sovepose eller dyne, pude og altid lagen.
Musikinstrumenter må gerne medbringes og hellere end gerne benyttes.
Spiritusregler: Drikkevarer må ikke medbringes. Dette rådes der dog bod på ved salg af øl, vin og vand til yderst rimelige priser.
Rygeregler: Her følger vi de generelle regler om, at indendørs rygning ikke er tilladt.
OBS: Husdyr kan ikke medbringes på weekendopholdene!
Pris: Kr. 700,00 til dækning af alle udgifter i forbindelse med weekenden, herunder administration, annoncering, overnatning, forplejning, programsatte aktiviteter og musik m.v. Drikkevarer er dog ikke inkluderet i prisen.
Tilmelding: Tilmelding sker ved indbetaling på vores bankkonto; nærmere oplysninger er indeholdt i programmet for den aktuelle weekend. Husk at angive: navn, adresse og telefonnummer!
Deltagerliste: Listen oprettes efter "først til mølle"-princippet og er forbeholdt deltagerne i det pågældende arrangement.