|
Aktive Nordjyske Singler
- en alternativ måde at møde andre singler på
Aktive Nordjyske Singler er en gruppe singler i alderen 40-65 år, som mødes til hyggeligt, aktivt og indholdsrigt samvær flere gange om året. Vi afholder både singlefest- og single-weekend events. Med os har du mulighed for at få en rigtig god oplevelse i selskab med 50-60 andre singler i din egen aldersgruppe. Vores single-weekendarrangementer er en alternativ måde at møde andre singler på, da vi bruger hele weekenden sammen et sted i det smukke Nordjylland, hvor der er højt til loftet og uforstyrrede omgivelser.
Et weekendophold med ANS byder på både kultur og sjov, aktivitet og rekreation. Kernen i vores arrangementer er de populære singlefest-aftener fredag og lørdag, hvor der især til lørdagens live-musik er tradition for helaftens-motion på dansegulvet. Herudover byder en single-weekend på forskellige aktiviteter i løbet af dagen, som f.eks. foredrag, bowling, guidede gåture mm. Vi mener selv, vi har noget for enhver smag og enhver type - så længe du bare er en aktiv og social single i din bedste alder. Vi går ind for fælles oplevelser, fælles fornøjelser og fælles ansvar.
Næste single-weekend arrangement: 15. - 17. juni 2012 "Lejrgården Dollerup", Farsø
Denne gang er der mulighed for en rigtig flot naturoplevelse på Limfjordsøen Livø. Der vil være en guidet gåtur rundt på øen, hvor vi vil se forskellige seværdigheder. Hele programmet kan downloades her.
Kommende arrangementer:
28. - 30. september 2012: "Drengeborg", Aalbæk
7. december 2012, julefrokost
15. - 17. marts 2013: "Hvide Klit", Lyngså
|
Hver gang du ser dagen gry, så prøv da at tænke på hvilke muligheder den nye dag giver dig. . . . . .

Hvem er vi?
Hvad laver vi? |